Vores bus har plads til otte passagerer udover chaufføren og er indrettet med lift og flytbare sæder, så kørestolsbrugere også kan komme med på tur i den.
Vi har stor glæde af bussen i det daglige, da den giver mulighed for at tage på små udflugter. Vi tilstræber at lave en fast udflugt hver tirsdag - hver anden uge med beboere i ældreboligerne som primær deltagergruppe og hver anden uge med beboerne i plejeboligerne som primær deltagergruppe.
Bussen giver også mulighed for mere spontane ture, hvis vejret og lysten er til det.
Bussen bliver også brugt, når vi holder vores årlige ferietur.